SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER (FORBRUGERKØB) PR. 13.03.24

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på

KEN STORKØKKEN HOME, Runetoften 15-17, 8210 Aarhus V.

  1. ANVENDELSE

Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende for ethvert køb af produkt (herefter benævnt ”ordre” eller ”ordren”) på webshoppen [indsæt link til webshoppen].   

Webshoppen er ejet af Ken Storkøkken A/S, CVR-nr. 20 21 84 28, Runetoften 15-17, 8210 Aarhus V. Ken Storkøkken A/S kan kontaktes på tlf. 86 24 84 00 og mail home@kenstorkoekken.dk

Produkter som fremgår af webshoppen, er ikke et tilbud, men alene en opfordring til at gøre tilbud. Der er først indgået en bindende aftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse. Når du afgiver en ordre via webshoppen, vil vores system automatisk sende dig en ordrebekræftelse.

Varen er tilgængelig så længe lager haves. Der tages forbehold for mellemsalg.

Webshoppen er alene for forbrugere. Ønsker du at handle som erhvervsdrivende, skal du anvende følgende webshop [indsæt link til webshop for erhvervsdrivende].

  1. BETALING

På webshoppen kan du anvende følgende betalingsmidler:

  • MasterCard
  • Visa
  • Dankort
  • MobilePay

For at handle skal du være fyldt 18 år i besiddelse af et gyldigt betalingsmiddel. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog placere en ordre, hvis du har indhentet din værges accept eller på andet grundlag har juridisk ret til at indgå handlen. Du bærer det fulde ansvar for, at du er i stand til at handle på webshoppen

Betalingen vil blive trukket på din konto, når ordren afsendes. Når ordren afsendes, vil du modtage en leveringsbekræftelse. I forbindelse med dellevering trækkes kun det beløb svarende til den faktiske levering.

Alle beløb er i danske kroner og inkl. moms.

Hvis ikke det er muligt at hæve beløbet fra dit betalingskort, har Ken Storkøkken A/S ret til uden forudgående varsel at tilbageholde ordren, indtil betaling har fundet sted.

Du er ikke berettiget til at tilbageholde dele af købesummen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav vedrørende andre leveringer, som ikke er omfattet af den samme ordre.

Prissætning og lagerstatus

Vi bestræber os på til enhver tid at sikre korrekt og retvisende information på webshoppen. Dette gælder såvel lagerstatus som prissætning.

Hvis vi bliver bekendt med en prisfejl på en ordre, eller at varen ikke er på lager, vil vi underrette dig hurtigst muligt og give dig mulighed for at bekræfte din ordre til den korrekte pris, annullere din ordre eller vente til at varen kommer på lager igen.

Hvis vi ikke kan komme i kontakt med dig, vil din ordre blive annulleret.

  1. LEVERING

Vores leveringstid er 1-5 arbejdsdage efter din bestilling er modtaget. Der kan dog forekomme længere leveringstider for særlige varegrupper. Ordrer indeholdende bestillingsvarer vil som udgangspunkt have en længere leveringstid.

Vi tilbyder følgende leveringsformer:  Levering med Postnord til privatadresse eller til et Postnord pakkeudleveringssted eller afhentning i butik.

Vi sender til hele Danmark. Vi leverer ikke til udlandet, herunder Færøerne og Grønland. Hvis der er valgt en leveringsadresse i udlandet, har vi ret til frit at annullere ordren.

Det er også muligt at afhente ordren på adressen Runetoften 15-17, 8210 Aarhus V 

For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer. Dette gælder eksempelvis bestillingsvarer, hvor der som udgangspunkt vil være en længere leveringstid.

Der er gratis levering for alle ordrer over kr. 695. I de tilfælde hvor der ikke tilbydes gratis levering, udgør fragtomkostningerne som udgangspunkt kr. 49, men fragtomkostningerne afhænger af varetype, antallet af varer, leveringstypen m.v. Fragtomkostningerne vil fremgå af din bestilling og ordrebekræftelse.

Hvis levering af din ordre er forsinket, så får du besked, så snart Ken Storkøkken A/S bliver opmærksom på forsinkelsen. Du får samtidig besked om, hvornår du kan forvente, at din vare vil blive leveret.

Er du ikke til rådighed på leveringsadressen på det aftalte leveringstidspunkt, vil du blive opkrævet ny fragt for genlevering.

Hvis levering skal ske til et pakkeudleveringssted, og der ikke her er plads til pakken, vil din pakke blive flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om fra distributøren.

  1. FORTRYDELSESRET 

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

Hvis du har købt flere varer, kan du vælge kun at fortryde en del af leveringen.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du;

  • Har modtaget din vare eller den person, du har valgt, har modtaget den.
  • Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Hvis du har bestilt flere varer hos os, og varerne ikke leveres samtidig, løber din fortrydelsesfrist først fra modtagelsen af den sidste vare i ordren.

Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.

Hvad gør jeg, hvis jeg vil fortryde?

Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du inden fortrydelsesfristen udløber give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal benytte denne (LAVES SOM LINK TIL FORMULAR) standardfortrydelsesformular og sende den og fakturaen på mail til home@kenstorkoekken.dk

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, samt om du ønsker at returnere hele eller dele af dit køb.

Returnering af varen og betaling af returomkostninger

Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, skal du sende eller aflevere varen til

KEN STORKØKKEN A/S Runetoften 15-17, 8210 Aarhus V.

Returneringen af varen skal ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at returnere varen.

Du skal selv betale omkostningerne i forbindelse med din returnering.

Tilbagebetaling af købssummen ved fortrydelse

Hvis du fortryder hele dit køb, refunderer vi den fulde købesum til dig. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

  • Hvis du kun ønsker at returnere dele af din ordre, tilbagebetaler vi ikke eventuelle leveringsomkostninger.
  • Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.

 Vi refunderer købssummen uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet. Tilbagebetalingen vil foregå med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har accepteret en anden tilbagebetalingsform. Tilbagebetaling sker altid gebyrfrit for dig.

Vi har dog ret til at tilbageholde købssummen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varen er sendt eller leveret tilbage til os.

Emballage og varens stand ved tilbagelevering

Når du returnerer en vare til os, skal du tilbagelevere den i original emballage. Du har ret til at åbne emballagen for at kontrollere eller afprøve varen, men hvis emballagen mangler eller er ødelagt, er der tale om en værdiforringelse, som kan medføre, at vi fraregner et beløb i købssummen svarende til værdiforringelsen, inden købssummen tilbagebetales.

For så vidt angår selve varen, hæfter du kun for en eventuel forringelse af produktets værdi, hvis du har benyttet produktet på en måde, der går udover, hvad der er nødvendigt for at kontrollere varens stand eller dens egenskaber.

Det er dit eget ansvar at sikre, at varen er forsvarligt indpakket, når du sender den retur. Du bærer nemlig selv risikoen for varen, indtil vi har modtaget den.

  1. REKLAMATION 

Som forbruger har du ifølge købeloven en 2 års reklamationsret, hvis varen har en mangel. Det betyder, at du som udgangspunkt har ret til at få varen repareret eller ombyttet. Hvis ikke reparationen kan ske inden for rimelig tid, kan du efter omstændighederne i stedet få et afslag i prisen eller få købesummen tilbage. 

Hvordan reklamerer jeg?

Hvis du ønsker at reklamere over en mangel, skal du inden for rimelig tid sende en mail til vores kundeservice home@kenstorkoekken.dk. Vi anbefaler dig at reklamere til os hurtigst muligt efter du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. 

Send os gerne et billede af produktet sammen med beskrivelsen af fejlen.

Bliver din reklamation godkendt, så sender vi dig en returlabel, så du kan returnere produktet uden omkostninger for dig.

Ved returneringen af varen, skal du sørge for, at varen er forsvarligt emballeret og sikre dig, at du modtager en kvittering, så vi kan refundere dine rimelige fragtomkostninger.

Ken Storkøkken A/S bærer ikke et mangelansvar over forhold, der skyldes slitage, overlast, forkert betjening eller montering, mangelfuld vedligeholdelse, hændeligt uheld eller andre forhold, for hvilket du er ansvarlig.

  1. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Når du handler gennem Ken Storkøkken A/S behandles dine personoplysninger. Behandlingen sker i henhold til vores privatlivspolitik [link]

  1. KLAGEMULIGHEDER

Ønsker du at klage over et køb fra vores webshop, skal du i første omgang sende en mail til vores kundeservice home@kenstorkoekken.dk.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus her: Nævnenes Hus (naevneneshus.dk)

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.

Platformen findes her: https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooseLanguage

Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: home@kenstorkoekken.dk.

Eventuelle tvister mellem parterne afgøres af de almindelige domstole efter dansk ret. 

Meddelelser mellem parterne kan gyldigt gives pr. e-mail (som anført i ordrebekræftelsen).